Hvem er vi?

Noah (3), Jacob (29) & Signe (29).

Bag Vores Alpe Eventyr, finder du Familien Juul Tietze Bennike.

Vi er en lille familie på tre, far mor og Noah på snart 4 år. Vi elsker eventyr og vi elsker de franske alper. De to ting har vi besluttet at kombinere.
Det hele startede engang i de franske alper, hvor vi mødte hinanden. Derefter fulgte tre vintersæsoner netop i området og vores kærlighed til hinanden og de franske alper voksede sig større. Så kom Noah. Lysten til eventyr forsvandt ikke.
Vi tog konsekvensen af det i starten af 2019, hvor vi opsagde vores faste jobs og besluttede at udleve vores drømme om eventyr.
Eventyret om livet i alperne, fik sin start da vi i november 2019 flyttede til La Rosiere, for at være Hotel Managers for DANSKI og Nortlander’s to klubhoteller i byen. 

Grundet Covid-19 blev eventyret sat på pause og vi måtte rejse hjem alt for tidligt. Hvad der skulle have været første sommersæson i Tignes, blev vendt op og ned. 

Nu er vi bosat i Alpe d’huez og har overtaget driften af Hotel Le Refuge, som vi skal drive selvstændigt fra sommeren 2021. Vi håber, du vil besøge os og være en del af vores eventyr. Vi glæder os til at dele vores solskinsby med dig og vise dig, hvor mange oplevelser du kan få her – både sommer og vinter.

Tak fordi du læste med!

Jacob Bennike, Kok & Hotel Manager

Jacob er uddannet kok og har mange års erfaring som selvstændig, køkkenchef og så elsker han alperne. Jacob er super dygtig i det nordiske og franske køkken, hvorfra han også er udlært. Desuden har Jacob en kæmpe passion for både vinter- og sommersport i alperne, så ham kan du altid få en god snak med omkring aktiviteterne i og omkring Alpe d’huez.

Signe Bennike, Hotel Manager

Signe er en dedikeret Hotel Manager. Hun har en BA i International Hospitality Management og startede sin karriere i rejsebranchen for 10 år siden som Destinationschef for Nortlander. Siden er det blevet til flere sæsoner i alperne, Sydens sol, selvstændig virksomhed i Danmark og nu er tiden kommet til endnu et eventyr i Frankrig. Signe glæder sig til at byde jer varmt velkommen i Alpe d’huez på Hotel Refuge.

Noah Bennike, Hotel-mus & Børne-boss

Noah er 3 år, aktiv og elsker bjergene. Han var på sin første skiferie inde i sin mors mave, anden skiferie var han 6 mdr. gammel og da han var 2 år, havde han sin første sæson i La Rosiere, som hotel-mus. Det vil fortsat være hans rolle her og han glæder sig til møde jer alle – specielt børnene.

Book din ferie nu

DK