Hotel Le Refuge

Velkommen til Hotel le Refuge

Vi er et hyggeligt dansk familie drevet hotel, der drømmer om, at give vores gæster unikke og uforglemmelige oplevelser. Vi vil være jeres base og hjem, når I tager på eventyr i vores smukke omgivelser.

Om Hotellet

Hotel Le Refuge ligger i L’Alpe-d’Huez og har områdets lækreste terrasse. Vi har sol hele dagen og du kan derfor nyde både mad og drikke med den smukkeste udsigt og sol på kinderne dagen lang.
Der er gratis wi-fi og blot 200 meter fra hotellet ligger Cycle Huez, hvor du kan leje de fedeste cykler – både med og uden el, så du beslutter selv hvor hårdt det skal være.
Det er ingen hemmelighed, at vores hotel er “en gammel dame” som vi kalder det. Hun har mange år på bagen, er lidt træt og kører på sine sidste år. Hvis vi absolut skal kategoriserer i stjerner, så er det et standard 2* fransk hotel, men med en ægte dansk hygge, som vi så gerne vil vise alle vores gæster, uanset hvor i verden de kommer fra.

Hvad vores gamle dame mangler i stjerner, har hun til gengæld i stemning, beliggenhed og kvalitet i alt hvad der kommer fra vores køkken. Alt er rent og pænt og det er vigtigt for os, at selvom hun er en gammel dame, er hun præsentabel og imødekommende.

Generelt er værelserne små og hyggelige, standarden er god i alle værelser – altså småt men godt. Der er mulighed for balkon mod tillæg. Alle værelser er med eget bad og toilet.
Trods det, at hotellet er meget gammelt, er alle værelserne blevet renoveret over tid og der er implementeret familie-værelser i 2012.

Hver morgen serverer vi en lækker morgenbuffet, så du er klar til at udfordre dagen i bedste stil og med maven fuld af kvalitetsråvarer.

Hotellet ligger næsten i centrum af Alpe d’Huez, i den gamle bydel. Her er stemningen noget helt specielt, særligt om sommeren, hvor det emmer af autencitet og gammel fransk by stil. Det kan ikke beskrives, det skal opleves.
I den gamle bydel finder I også de gode restauranter og små hemmelige områder.  I centrum, den nyere bydel, er der masser af muligheder for at shoppe i mange lækre butikker samt handle i flere supermarkeder. I centrum finder I også skøjtebanen samt den udendørs pool.    

Hotellet tilbyder ikke parkering. Det er selvfølgelig tilladt at køre ned og læsse sin bil af foran hotellet, og derefter parkere sin bil på parkeringspladser blot 300 meter væk.

Vores personale taler dansk, svensk, engelsk og fransk.

Hvordan kommer jeg til Alpe d’huez?

Du kan komme hertil på mange måder, alt efter hvor du rejser fra. Vores anbefaling til en ferie i alperne, vil altid være at tage bilen. Det tager måske længere tid, men med bilen er du fuldstændig uafhængig af andre og du kan få mange spændende oplevelser rundt omkring på og nede af bjerget.

Hvis du ikke vil køre hele vejen, så er de nærmeste lufthavne:
Grenoble Alpes Isère Airport – ca. 1,5 times kørsel.
Lyon Airport – ca. 2,5 times kørsel.
Geneve Airport – ca. 2,5 times kørsel (Schweiz).
Herfra kan du leje en bil og køre selv eller bestille en lufthavns-transfer.

Vores Værelser


Dobbeltværelse

Du kan booke et dobbeltværelse hos os og nyde dit ophold på vores hotel i tosomhed med en dobbeltseng eller to enkeltsenge.
Fra 100€ pr. nat pr. værelse

Triple værelse

Du kan også booke et af vores triple værelser, hvor der er plads til tre personer. Det er typisk en dobbeltseng og en enkelt-seng. Dette kan ændres efter ønske til tre enkeltsenge.
Fra 145€ pr. nat pr. værelse

Familie-værelse

I vores familie-værelser, får I enten to værelser med delt badeværelse i mellem jer eller et stort værelse med fire senge. Ens for alle familie-værelserne, er at der er fire senge.
Fra 150€ pr. nat pr. værelse

Se hvad tidligere gæster siger om os

“Yderst kompetent, smilende, dygtig og professionelt værtspar.”

– Lykke, gæst La Rosiere 19/20

“Signe og Jacob har helt sikkert, været et af de allerbedste manager par vi har oplevet. Der var en fantastisk dejlig stemning på hotellet, personalet var dygtige og motiveret. Som gæst var det en rigtig skøn oplevelse, at mærke og se hvordan det unge personale blev vejledt med omsorg og professionel ekspertise af Signe og Jakob. Vi nød vores ophold rigtig meget, brugte hotellets bar/terrasse som afterski – fordi stemningen var hyggelig og afslappet.
Håber vi igen vil møde dette skønne “Manager par” når vi igen, kan komme afsted på ferie.” 

– Lars & Merete, gæster La Rosiere 19/20
DK