Enfin, l'aventure pourrait se poursuivre presque comme prévu ...

Det er jo ingen hemmelighed, at hoteldrift og livet i alperne, hele tiden var det eventyr vi gerne ville med Vores Alpe Eventyr. Det har været planen af flere omgange og selvom, det hele så meget sort ud, for et halvt år siden, da Skinetworks blev erklæret konkurs, så er det helt fantastisk hvordan vi har kæmpet os igennem det hele.
Ja, vi må erkende at vi altså klapper os selv på skulderen af og til, for det her, har været noget af en rejse. Ikke ligefrem et eventyrligt eventyr, måske mere hen af et drama, som endeligt viser sig hen imod den lykkelige slutning.

For præcis to uger siden, den 12. april 2021, blev de sidste underskrifter tegnet og onsdag den 14. april kunne vi offentliggøre vores store nyhed….

Vi åbner Hôtel Le Refuge i Alpe d’huez til sommer 2021

…helt præcist den 5. juni 2021.

Vi åbner med et brag – håber vi – for det hele afhænger jo af, hvordan corona situationen ser ud, samt alle rejserestriktionerne i de forskellige lande. Men står det til os, så har vi hotellet fyldt med gæster til åbnings bobler og masser af solskin på terrassen. Vi glæder os helt utrolig meget!

Vi har forvildet os ud i noget, som nok ikke lige var planen til at starte med.
Hele Alpe Eventyret og ansættelsen hos Skinetworks, var til for, at vi kunne finde ud af hvordan livet i alperne som familie ville være med hele hoteldriften.
Planen var, at vi skulle være ansat nogle vinter og sommer sæsoner, for at prøve det af. Men eftersom det hele pludselig stoppede brat, måtte vi finde vores egen vej og pludselig var der en mulighed, vi ikke kunne sige nej til.
Det betyder altså, at nu åbner vi vores EGET hotel. Okay, vi ejer det ikke, men vi har lejet hele hotellet og driver det, som vores helt eget. Vi kan derfor (næsten) selv bestemme det hele. Og når vi siger næsten, så er det fordi, vores samarbejde med Skinetworks og DANSKI langt fra er forbi. Vi deler stadig samme værdier og er derfor så glade for, at kunne tilbyde alle ski gæsterne retur på Refuge til vinteren 2021/2022, med en fuld ski pakkerejse, helt som i “gamle dage”.


Vi håber naturligvis, at vi kommer til at møde rigtig mange af jer henover sommeren eller vinteren. Og hvis du ikke kan finde de datoer du ønsker i vores booking, må du endelig ikke tøve med, at kontakte os. Så lover vi at vende tilbage til dig meget hurtigt!

Så glade så vi ud, da vi skulle til og offentliggøre nyheden, på toppen af Copenhill i København, med en god fadøl i hånden ovenpå 30 km gåtur!

Laisser un commentaire

FR